


OB pudsede lørdag eftermiddag formen af mod 2. divisions-oprykkerne fra Tarup-Paarup i Jakob Michelsens første testkamp som OB-træner.
OB havde de to 18-årige Mads Frøkjær og Jonathan Harboe med fra start, men ellers var velkendte navne som Sten Grytebust, Nicklas Helenius og Rasmus Festersen med på holdkortet.
Blot ti minutter skulle OB bruge for at komme foran. Nicklas Helenius stak Jacob Barett i dybden, og han fandt Rasmus Festersen, der gjorde det til 1-0.
To minutter senere øgede OB føringen, da Yao lobbede den over TPI-keeperen, og 2-0 var stillingen ved pausen.
OB skiftede skiftede løbende en del ud, og Superliga-holdet fortsatte dominansen i anden halvleg.
Julius Eskesen havde et forsøg på overliggeren efter en time, men der skulle gå 78 minutter, før OB igen var på tavlen.
Mathias Jørgensen blev sendt alene af sted af Andre Rømer, og han svigtede ikke på friløberen: 3-0 til OB, og det blev kampens resultat.


OB
Træningskampe
Tarup-Paarup































