Luk

OB-profil udvist for film: Unfair af dommeren

| 3F Superliga | 25 kommentarer

Infoboks

OB - Viborg FF 2-3
Superligaen Grundspil
18' 0-1 Tobias Bech
35' 0-2 Sebastian Grønning
50' 1-2 Issam Jebali
68' 1-3 Sebastian Grønning
77' 2-3 Issam Jebali
83' 2-3 Issam Jebali

Issam Jebali er dybt uenig i sin udvisning mod Viborg og håber, at dommeren kan erkende fejlen, så en karantæne udebliver.

Først scorede han to kasser, men små ti minutter før tid blev Issam Jebali sendt tidligt i bad, da OB skuffede og tabte 2-3 til Viborg fredag aften.

Jebali fik sit andet gule kort, i en situation hvor offensivspilleren klart så ud til at glide, men dommer Jakob Sundberg vurderede, at OB'eren forsøgte at filme, hvilket resulterede i et rødt kort.

Det har Issam Jebali særdeles svært ved at forstå.

- Helt ærligt filmede jeg ikke eller bad om frispark. Jeg faldt bare, og det kan jeg ikke undgå. Hvis det sker, sker det. I min hoved kan jeg sige så mange dårlige ting, men selvfølgelig håber jeg, at dommeren ser det.

- Jeg kender ikke reglerne her i Danmark, men vi kan nok appellere det, og jeg synes helt ærligt ikke, det var fair, for jeg bad ikke om frispark eller noget. Jeg faldt bare, og selvfølgelig er det ikke acceptabelt.

- Vi mistede tre point og spillede med ti mand på grund af en fejl, synes jeg. Alle kan begå fejl, men jeg håber, at dommeren forstår, at det var en fejl af ham, så jeg forhåbentlig kan spille i næste kamp, siger Jebali til OB's hjemmeside.

Se den omdiskuterede situation i toppen af artiklen.


Af Martin Schmidt

25 kommentarer

Lars123456 08:32          
Det er absurd så dårlige dommere vi har i landet.
Equalizer 08:42          
Og tilsyneladende alle andre lande. Om det er en em semifinale mod England, en premier league kamp, en superliga kamp… så er dommerne altid elendige :)

De begår fejl, ligesom spillerne begår tonsvis af fejl hver kamp. Det må være et frygteligt job.

Synes til gengæld jebalis tilgang til det er modent, og han ønsker bare han ikke har karantæne til næste kamp, og det håber jeg da også for ham.
guldtilOB 08:51          
Jeg synes sagtens den kan dømmes. Jebali giver dommeren mulighed for at trække kortet hvilket han naturligvis gør. Den karantæne behøver Odense ikke appellere. Den vinder de ikke.
Johnny_Ringo 08:52          
Det var perfekt dommerarbejde da England slog Danmark i semi finalen.

Danmark skulle desuden allerede ha været slået ud i gruppespillet.
MartinKurt 08:57          
Jeg synes egentlig, at den er svær at kalde. Han glider tydeligvis lidt og mister balancen. Men han falder ikke, før han kommer tættere på modstanderen. Desuden gør han intet for at blive på benene, og han lader sig ligge længere end nødvendigt.

Samlet set mener jeg godt, at det kan tolkes som et forsøg på at få dommeren til at tilkende ham frisparket. Jeg tvivler på, at den bliver omstødt. Selv om det måske er hårdt.
sraabjerg 09:14          
guldtilOB: så er vi satme på en slippery slope, hvis du i alvor mener den ikke skal appelleres (og da du er OB-fan må det være alvor).. det er aldrig skyggen af film, han glider, blir siden ramt og en dommer kan begå fejl (en af de mange han lavede), men en appel SKAL simpelthen fjerne det gule kort der gav rødt.. ellers blir dommeren ophøjet til noget man ikke korrigerer på.. og det er sgu en glidebane man ikke vil ind på
MKilgallon 09:36          
Danmark skulle desuden allerede ha været slået ud i gruppespillet.
Fordi du ikke kan lide dem eller?
Tirsdag 30. november