OB rokerer i 2021 ikke kun på cheftræner-posten på førsteholdet, men også på klubbens akademi kommer der ændringer.
OB's talentchef Morten Panduro har således valgt at stoppe, og hans job bliver i stedet overtaget af ungdomsudviklingstræner Mads Holm.
Derudover henter klubben Ulrik Bredegaard hjem som ny ungdomsudviklingstræner. Han har tidligere været cheftræner for U15-holdet.
- Jeg er selvfølgelig ked af, at Morten Panduro har valgt at stoppe, for han har ydet et rigtig godt stykke arbejde i de seneste to år, hvor han har været med til at flytte Akademiet, til der hvor vi står i dag, siger teknisk chef på akademiet, Tonny Hermansen.
- Når det er sagt, så er jeg rigtig glad for, at vi kan få Mads Holm og Ulrik Bredegaard ind i de to roller som henholdsvis talentchef og ungdomsudviklingstræner.
- Jeg er sikker på, at de vil føre det, der allerede er i gang, videre, ligesom de vil komme med nogle udviklingsmuligheder, så vi fortsætter med at bevæge os i den rigtige retning.
- Fra Akademiet ønsker vi Morten Panduro held og lykke, og vi håber på, at vi ser ham i klubben igen i fremtiden, siger Tonny Hermansen.
OB meldte tirsdag ud, at cheftræner for førsteholdet, Jakob Michelsen, ikke får forlænget sin kontrakt, men at han fortsætter frem til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga































