3F Superligaklubben OB's fysiske træner, Janus Blond, stopper i klubben, oplyser OB onsdag på sin hjemmeside.
Siden 2017 har den fysiske træner Janus Blond været en del af trænerteamet i OB. Nu skal 3F Superligaklubben på jagt efter en ny fysisk træner.
Onsdag meddeler klubben, at Blond har valgt at opsige sin stilling, da han har lyst til nye udfordringer.
- Jeg har haft fem fantastiske år med nogle kollegaer, der hver dag har givet mig en masse energi, og nogle spillere der har været fantastiske at arbejde med. Jeg har arbejdet med en række vidt forskellige trænere, og jeg har lært en masse af hver og en, siger hovedpersonen til klubbens hjemmeside.
- Nu har jeg lyst til nye udfordringer. Det handler om personlig udvikling, og jeg har brug for at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Min P-licens om kommunikation fængede mig helt vildt, og den kunne jeg godt se brugt i fodbolden, men det kunne også sagtens være i det private. Jeg har haft fuldt fokus på mit arbejde i klubben, så jeg har ikke søgt andre jobs, men nu vil jeg gerne starte et nyt kapitel, og jeg kigger derfor ikke kun på fodbolden, som den næste oplevelse.
OB sluttede i den forgangne sæson på andenpladsen i Superliga-nedrykningsspillet.
5 kommentarer
Sikke noget vrøvl.
Umiddelbart en rigtigt god nyhed, men det afhænger naturligvis af hvem der kommer til i stedet!
Mindes da ellers at den kære hr Blondt i SønderjyskE fixede det ene ringvrag efter det andet og gjorde dem klar til Suppen, så hvad er der gået galt på Fyn?