Luk

OB sikrede sig ny sæson i Superligaen

| 3F Superliga | 44 kommentarer

Infoboks

OB - Lyngby 3-1
Superligaen Pulje 1
36' 0-1 Kasper Enghardt
58' 0-1 Kevin Tshiembe
60' 1-1 Sander Svendsen
84' 2-1 Mads Frøkjær-Jensen
90' 3-1 Issam Jebali

OB snuppede en 3-1-sejr over Lyngby og har dermed definitivt sikret sig en ny sæson i 3F Superligaen.

OB kunne mandag sikre sig overlevelse i 3F Superligaen, men det krævede minimum ét point mod Lyngby.

OB stillede med de samme 11 spillere som senest slog Lyngby med 2-1, mens de kongeblå skiftede på fire positioner.

Topscorer Frederik Gytkjær var tilbage, men anfører Nicolai Geertsen var syg, mens Emil Nielsen var skadet.

Efter en livlig start på opgøret stemplede OB ind med et par kæmpe chancer med 20 minutter spillet.

Først var det Mads Frøkjær-Jensen, der sparkede forbi bolden, mens Jens Jakob Thomasen kort efter bankede bolden snert forbi fra kanten af feltet.

I den anden ende forsøgte Rezan Corlu fra kanten af feltet efter en løs bold, mens Frøkjær hamrede bolden på stolpen efter et passivt Lyngby-forsvar efter en halv time.

Lyngby foran stik imod spil og chancer
Trods store chancer til OB var det Lyngby, der bragte sig i front med 36 minutter spillet.

Kasper Enghardt opsnappede en løs bold og sparkede på mål fra kanten af feltet. Skuddet blev rettet af og gik i kassen til 1-0 og Enghardts første mål i Lyngby-trøjen.

Lyngby kunne dermed gå til pause med en 1-0-føring efter en ganske underholdende første halvleg, der også var præget af mange nærkampe.

Straffespark og rødt kort
OB fortsatte takterne i anden halvleg og dominerede Lyngby, og efter en time faldt udligningen.

Her væltede Kevin Tshiembe nemlig Max Fenger omkuld i feltet, og dommer Sandi Putros dømte straffespark og rødt kort til Tshiembe.

Sander Svendsens forsøg var sløvt, men Lyngby-målmand Thomas Mikkelsen lod skuddet gå under ham, og derfor stod det 1-1. Det så skidt ud af Lyngby-keeperen.

Herefter var det en overlevelseskamp for Lyngby og et OB-hold i fuld kontrol.

Fynboerne pressede på for et føringsmål i slutminutterne, og det lykkedes med seks minutter igen.

Max Fenger fandt Mads Frøkjær, der fra kanten af feltet hamrede OB på 2-1, men fynboerne var ikke færdige.

I de allersidste sekunder blev alt kastet frem fra Lyngby, og det gav i stedet en mulighed til Issam Jebali den anden vej, der nemt kunne sparke bolden i et tomt Lyngby-mål. 3-1 til OB.

Dermed er OB helt sikre på en ny sæson i 3F Superligaen, mens Lyngby fortsat har tre point op til SønderjyskE på andenpladsen i pulje 1.

Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje


Af Sara Margren

44 kommentarer

Tioman 20:54          
Sådan OB....
badazz 20:55          
Fortjent sejr. Utroligt så mange chancer vi skal bruge for at score.
Martinovic 20:56          
Tak, OB. Så må I godt tage en slapper i næste runde.
Pedro1 20:57          
Fuldt fortjent!
Men mon ikke, der skal kigges på at VAR endnu ikke er indført!!!

Putros og hans hjælpere kigger åbenlyst på storskærmene og tager afgørende beslutninger udfra dem.

Det må få konsekvenser for Putros!!
MVM 20:59          
Jeg kan ikke se problemet, hvis Putros kigger på skærmen. Dommen er jo helt korrekt, totalt uden for diskussion kategorien.

Dejligt at se OB som det bedste hold i gruppen, det skal de fandme også være! Og nu med JD og Jebali tilbage, jov jov
Pedro1 21:00          
Er VAR på storskærme indført???

Putros er en skændsel! Han og hans hjælpere brugte åbenlyst dette tiltag idag!

Slut for det lort, for dommerne kan ikke håndtere det!
UMURUM 21:01          
Pinligt dårligt hele vejen rundt. Vi har slet ikke niveauet til at være med i øjeblikket, og efter det røde kort, var det kun et spørgsmål om tid, før OB ville score. Faktisk var det hele tiden kun et spørgsmål om tid inden OB ville score...også inden det røde kort. Hvis vi havde fået noget som helst med hjem fra denne kamp, havde det været det største tyveri længe.
Fredag 10. juli