3F Superliga -OB skriver kontrakt med ung midtbanespiller
Foto: Benjamin Jakobsen / ob.dk
2017-12-19 11:14:35
Foto: Benjamin Jakobsen / ob.dk

OB skriver kontrakt med ung midtbanespiller

OB har skrevet en treårig kontrakt med den unge midtbanespiller Mads Frøkjær-Jensen, som rykkes op i Superliga-truppen efter denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 18-årige midtbanespiller Mads Frøkjær-Jensen spiller på OB's U19-hold, men efter denne sæson rykkes han op i klubbens Superliga-trup.

Cheftræner Kent Nielsen ser gode perspektiver i den unge spiller, som har skrevet under på en kontrakt, som gælder til sommeren 2021.

- Han er en forholdsvis fysisk stærk spiller på den centrale midtbane, og han har sin kvalitet i det fremadrettede spil. Mads har taget det første step, og nu skal han først og fremmest komme op og lære lidt omkring seniorfodbold og så udvikle på de ting, der er hans styrkeområder.

- Det er et samarbejde, vi ser frem til, og vi tror på, at Mads Frøkjær-Jensen på sigt har rigtig gode muligheder for at blive Alka Superligaspiller, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Mads Frøkjær-Jensen spiller sæsonen færdig på klubbens U19-hold.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce