Luk

OB-spids revser faciliteter: Værste i Norden

| 3F Superliga | 20 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - OB
Superligaen Grundspil (07/03)
Bet25 2,85 3,25 2,41
Oddset 2,80 3,35 2,55
bet365 2,87 3,30 2,40

Issam Jebali mener, at OB har de værste faciliteter i Skandinavien, og banen er ikke en stor klub som OB værdig, siger han.

OB overvintrer som nummer ni i 3F Superligaen med fire point op til den eftertragtede top seks.

Topscorer Issam Jebali mener, at OB sluttede efteråret fint af, og en klub af fynboernes kaliber bør også befinde sig i toppen af dansk fodbold, mener han.

- Vi kan stadig nå top seks, og det er den største motivation for mig, for jeg har ikke lyst til at spille i den nedre halvdel af tabellen. Det har jeg allerede prøvet, og det kommer vi forhåbentlig ikke til igen, siger Jebali til bold.dk.

- Vi sluttede godt af ved at spille uafgjort med to af de største klubber i Danmark (FCM og FCK, red.).

- En stor klub som OB bør altid være i top seks, også fordi byen og historien er så stor.

Jebali, der tidligere har været i blandt andre Elfsborg, Värnamo og Rosenborg, er dog langt fra tilfreds med OB's faciliteter.

- Det største problem for klubben lige nu er skaderne og faciliteterne, som ikke er så gode. Jeg tror, OB har de værste faciliteter, jeg nogensinde har set i Skandinavien.

Hvad tænker du på her?

- Vi får endelig det nye klubhus og omklædningsrum, men vi lider stadig af at have en dårlig bane. Hvis vi gerne vil spille god fodbold som et tophold, skal banen også være i top.

- Vi har to træningsbaner, men jeg synes ikke, vi bør spille der, fordi vi får så mange skader der. Nogle gange skifter vi til kunstgræs, og så skal vi tilbage på almindelig græs. Det er noget rod, så faciliteterne er ikke så gode.

- Jeg er ked af de faciliteter, og der burde kommunen hjælpe. Alle spillere siger det samme om banen; at den er så tung og glat. Man kan ikke præstere på den og spille god fodbold.

- Derudover har det ikke været nemt med alle skaderne, for det er svært at skulle skifte ud på flere positioner til hver kamp på grund af skader. Så får vi aldrig stabiliteten, siger Jebali.

Kunne have scoret flere mål
Issam Jebali har scoret fire mål i Superligaen og et enkelt i Sydbank Pokalen, og han er nogenlunde tilfreds med sine egne præstationer i denne sæson.

- 2020 har ikke været mit bedste år personligt, for jeg synes, jeg kan gøre det meget bedre.

- Fra januar til juni var jeg lidt uheldig med nogle muskelskader, og jeg fandt ikke rytmen. I Danmark skal man altid være i god form, fordi fodbolden er så fysisk og taktisk, så det var svært for mig.

- I denne sæson startede jeg godt, scorede to mål mod FCK og vandt prisen som bedste spiller i Superligaen i september.

- Så de sidste seks måneder har været udmærkede, selvom jeg kunne have scoret flere mål. Men jeg synes, at mine præstationer har været gode, og jeg føler, jeg har hjulpet holdet med andre ting foruden mål og assists.

- Jeg er ikke bange for at tage ansvar, og jeg prøver altid at hjælpe holdet ved at give mig 100 procent, siger Jebali.

Jebali har i julepausen været hjemme hos familien i Tunesien, og det var tiltrængt efter et hårdt år.

- Det har været et hårdt år og en svær sæson på grund af corona, så det har været dejligt at være hjemme hos familien. Det giver mig motivation til at komme tilbage og klø på, siger tuneseren.

Issam Jebali har kontrakt med OB frem til sommeren 2022.

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Sara Margren
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts