Luk

OB-stopper savnede marginalerne i nederlag

| 3F Superliga | 3 kommentarer

OB's Kasper Larsen mente efter nederlaget til Brøndby, at OB ikke havde marginalerne med sig. Det sagde han til TV3 Plus.

OB tabte søndag aften 0-2 til Brøndby på eget græs, der mest af alt lignede en mudderpøl på grund af massivt regnvejr.

Kasper Larsen var tilbage i startopstillingen efter sin hjemkomst til Odense, og han mener ikke, at OB fik som fortjent i nederlaget.

Det sagde han efter kampen til TV3 Plus:

- Det mål, vi lukkede ind i første halvleg, var et pissemål. Jeg synes ikke, de kom til det helt store, og vi havde tilløb til en del chancer, så hvis vi havde haft marginalerne med os, kunne det lige så godt have været os, der var foran, sagde han efter kampen og fortsatte:

- I anden halvleg blev det en rodet affære på en svær bane, og vi var simpelthen ikke skarpe nok i begge ender.

Står du med følelsen af, at I skulle have haft mere med?

- Helt sikkert. I anden halvleg, havde jeg selv også gode muligheder, så det er selvfølgelig pisseirriterende lige nu.

OB'eren var ikke tilfreds med at lukke to mål ind i sin første kamp tilbage i OB.

Efter dagens nederlag er OB på niendepladsen i 3F Superligaen, hvor de nærmeste konkurrenter om top seks har en kamp i hånden.

Køb billet til OB's kampe her!


Af Jonas Dalgård
Onsdag 1. april