OB's Jeppe Tverskov ser frem til en hård kamp mod Randers-angriberne i fredagens kamp.
Randers FC tager fredag mod OB i 3F Superligaen, efter de sejrede mod FC København mandag.
OB-forsvarer Jeppe Tverskov ser frem til en hård kamp mod Randers-angriberne. I mandags startede Marvin Egho og Alhaji Kamara for Randers mod FCK.
- De har også som altid nogle store drenge oppe foran, som vi ved, er gode til at heade, og kan fighte. De er heller ikke bange for at slå en bold tidligt, hvis der ikke er plads til at spille. De kan lidt flere ting, siger Tverskov til OBstruktion og fortsætter:
- Det kan også godt blive noget med god fight. Jeg synes egentlig også, Randers er begyndt at spille meget godt. De har fået nogle fine mellemrumsspillere. Greve har også gjort det godt, og Kehinde på den anden kant som også er hurtig.
OB og Randers ligger side om side på Superligaens ottende- og niendeplads.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.