Luk

OB styrer mod bedste sæson i otte år

| 3F Superliga | 3 kommentarer

OB har gang i sin bedste sæson i otte år, og især efter syvende runde har fynboerne været formidabelt kørende.

OB sikrede sig mandag endegyldigt en plads i top seks i Superligaen, og det har fynboerne ikke formået i de seneste otte år.

Tilbage i sæsonen 2010/11 sluttede OB med sølvmedaljer for tredje år i træk, men siden da er det blevet til tre tiendepladser, en niendeplads, to ottendepladser og en syvendeplads.

OB har på nuværende tidspunkt 39 point, som blot er tre point færre end i hele sidste sæson, der endte med en tiendeplads i den nye struktur.

Tog fart efter syvende runde
OB fik en skidt start på sæsonen, hvor Jakob Michelsen og co. gik uden sejr i de første seks kampe. Derefter stemplede fynboerne ind, og det kommer især til udtryk, hvis man ser på resultaterne fra syvende runde og frem til i dag.

Fra runde syv og frem til nu har OB således hentet 37 point og har et pointsnit på 1,95. Det gør kun FC Midtjylland (46 point, snit på 2,42 point) og FC København (45 point, snit på 2,37 point) bedre end OB.

Fynboerne har sågar fået 10 point mere i den periode end nummer fire på listen, Esbjerg. I alt blev det til 11 sejre, fire uafgjorte og fire nederlag i de 19 kampe, der er medregnet i perioden.

Sjette træner på syv år
Jakob Michelsen er den sjette OB-træner siden sølvmedaljerne i 2011, der blev vundet med Henrik Clausen i spidsen.

Siden har klubben haft Poul Hansen, Troels Bech, Ove Pedersen og indtil i sommer Kent Nielsen som træner.

Jakob Michelsens pointsnit for OB i Superligaen ligger på 1,56, og det er indtil videre på en delt fjerdeplads over højeste pointsnit hos OB-trænere med over 25 kampe.

Højeste pointsnit for OB-trænere:
Bruce Rioch - 52 kampe - pointsnit på 1,79
Lars Olsen - 107 kampe - pointsnit på 1,79
Kim Brink - 96 kampe - pointsnit på 1,66
Jakob Michelsen - 25 kampe - pointsnit på 1,56
Uffe Pedersen - 59 kampe - pointsnit på 1,56

OB er sammen med AGF den klub i Superligaen, der har fyret flest trænere, siden Superligaen blev indført i 1991. Hele otte mand har fået sparket i den fynske klub.

Fynboerne er skydegale
Hvis vi kigger lidt på statistikken, bliver det tydeligt, at OB skaber rigtig mange chancer og får afsluttet en helt del.

Faktisk er klubbens 359 afslutninger (inklusiv blokerede skud) tredjehøjest af alle i Superligaen - kun overgået af FC Københavns 373 og Brøndbys 365 afslutninger.

Til gengæld er OB's scoringsprocent tredjelavest af alle hold - blot 12,8 procent af afslutningerne går i mål. Det har kun Hobro (12,5 procent) og Vejle (10,1 procent) gjort værre.

77,5 procent af OB's afleveringer er succesfulde - fjerdehøjest i Superligaen - mens Sten Grytebusts ni clean sheets kun er overgået af FC København Jesse Joronen og Randers FC's Patrik Carlgrens 10 styk hver.

Har det svært mod top to
Der er stadig masser af spænding om, hvilke hold der ender i top seks, men sikkert er det, at OB skal møde FC København og FC Midtjylland i mesterskabsspillet.

Dem har OB - ligesom så mange andre hold - haft det svært med i denne sæson. Nul point mod FCK og ét point mod FC Midtjylland er således facit efter sæsonens første i alt fire indbyrdes kampe.

Kilder: Superstats.dk, Superliga.dk

sara@bold.dk

Køb billet til OB's kampe her!


Af Sara Margren

3 kommentarer

badazz 11:08          
Faktisk er klubbens 359 afslutninger (inklusiv blokerede skud) tredjehøjest af alle i Superligaen - kun overgået af FC Københavns 373 og Brøndbys 365 afslutninger.

Til gengæld er OB´s scoringsprocent tredjelavest af alle hold - blot 12,8 procent af afslutningerne går i mål. Det har kun Hobro (12,5 procent) og Vejle (10,1 procent) gjort værre.
Ja, det er også lidt den fornemmelse man har som OB fan.
Men flot af JM at føre klubben til en top 6, når nu det er mislykkedes af flere omgange for KN.
Ertugrul 13:53          
Ja, det er også lidt den fornemmelse man har som OB fan.
Men flot af JM at føre klubben til en top 6, når nu det er mislykkedes af flere omgange for KN.
Det er derfor, at vi har brug for en ny angriber, som er garant for minimum 12 kasser pr sæson, for vi scorer alt for få mål generelt, og der er grænser for, hvor mange gange vi kan hive etmålssejre hjem. Sådan en angriber har vi potentielt allerede i form af Anders K. Jacobsen, men han har, lige en enkelt kamp eller to i foråret undtaget, været en skygge af sig selv. Nicklas Helenius kan jeg godt lide som type, og han er ikke nogen goalgetter som AK, men han scorer altså også en tand for lidt.
ForzaDc 15:23          
Ertugrul: I har dog fået godt gang i Kadrii som vel er det bedste offensive kort i har pt. Han er for mig at se grunden til succesen sammen med Jakob M.
Mandag 6. april
Søndag 5. april
Bordeaux-englænder afviste PL-klubber
12:26
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
12:25
Bordeaux-englænder afviste PL-klubber
12:24
Van Dijk vil huskes som en Liverpool-legende
12:24
Van Dijk vil huskes som en Liverpool-legende
12:22
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
12:19
Van Dijk vil huskes som en Liverpool-legende
12:15
Hidsig Van Gaal: Kan ikke snuppe Ajax´ forslag
12:14
Van Dijk vil huskes som en Liverpool-legende
12:13
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
12:13
Van Dijk vil huskes som en Liverpool-legende
12:10
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
12:07
Van Dijk vil huskes som en Liverpool-legende
12:06
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
12:04
Troy Deeney forsvarer ´doven´ United-profil
11:58
Arsenal - People Get Ready
11:54
Hidsig Van Gaal: Kan ikke snuppe Ajax´ forslag
11:51
Frem-indsamling runder 100.000 kroner
11:50
Hidsig Van Gaal: Kan ikke snuppe Ajax´ forslag
11:47
TV-serier
11:46
Frem-indsamling runder 100.000 kroner
11:44
Hidsig Van Gaal: Kan ikke snuppe Ajax' forslag
11:43
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
11:37
Frem-indsamling runder 100.000 kroner
11:35
Amerikansk politik
11:31