Kent Nielsen og OB måtte søndag aften erkende, at det for andet år i streg ikke blev til deltagelse i Superligaens mesterskabsslutspil.
I landsholdspausen forsøger fynboerne at hente oprejsning mod en anden gigant i knæ. Sport Fyn erfarer nemlig, at OB møder kriseramte Hamburger SV i en træningskamp i det tyske på torsdag.
Lokalmediet beretter samtidig, at kampen afvikles et sted i Hamborg-området, og at tilskuere ikke er velkomne.
Den tyske traditionsklub er aktuelt placeret på sidstepladsen i Bundesligaen, har netop skiftet cheftræner og har med syv spillerunder igen hele syv point op til den rigtige side af stregen.
OB har ikke meldt noget ud om træningskampen på egen hjemmeside.


OB
Hamburger SV
Træningskampe

































