Før Superligaens ufrivillige pause nåede OB efter et premierenederlag til Brøndby og siden tre uafgjorte kampe at misse sin målsætning om top seks for tredje gang ud af de seneste fire år - Michelsens første mislykkede forsøg, efter man blev nummer fem sidste år.
Det lignede ellers i efteråret, at OB skulle være en seriøs bejler til top tre-kampen i denne sæson, men med ni kampe i træk uden sejr op til coronapausen, dumpede OB ned på niendepladsen, hvor man stadig befinder sig.
Derfor begyndte Jakob Michelsens position i OB-sædet at være til diskussion, men OB-træneren fik fuld opbakning fra sportschef Michael Hemmingsen, der forsikrede omverdenen om, at Michelsen sad sikkert i sædet.
Selv brugte og bruger Michelsen ikke megen tid på at bekymre sig over sin jobsituation.
- Det gider jeg slet ikke bruge tid på. Det må andre vurdere. Jeg er glad for at komme på arbejde, og jeg kan se, vi går en spændende fremtid i møde med nye faciliteter og træningsbane. Vi ville rigtig gerne have været i top seks, og faciliteterne skal ikke være en undskyldning, siger Michelsen til bold.dk og fortsætter:
- Vi lykkedes sidste år med samme faciliteter, men vi har ikke fået de resultater, som skulle til i ni kampe, efter en lang periode, hvor vi lykkedes godt. Derfor missede vi top seks, og så er der pres på.
- Fodboldspillere og -trænere er altid pressede. Det er der også i OB. Det skal der være i en ambitiøs klub, og vi ser os selv som en top seks-klub. Når det ikke lykkes, er det selvfølgelig en skuffelse.
- Det ser jeg i princippet som et privilegium. Det ville da være meget værre, hvis der ikke var pres på.
- Det betyder, at der er forventninger, og det kunne man også se sidste år, hvor der var mange kampe med over 10.000 tilskuere og kampe med 14.000, at når man præsterer, skabes der begejstring i Odense og på øen, og det var dejligt at være en del af. Det håber vi, at vi kan bidrage med igen.
- Når det går godt, skaber man begejstring, og når man som os spiller ni kampe uden at vinde nok, så kommer der pres på.
- Sådan er det at være en del af fodbold, og det nyder jeg hver dag, jeg kører på arbejde. Det er sådan, det skal være, og det er sådan, det er.
OB har inden længe sit splinternye Superliga-hus stående færdigt, hvor klubben har opgraderet faciliteterne omkring førsteholdet.
Mandag venter AGF i OB's første gældende kamp siden coronapausens indtog.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga
































