3F Superliga -OB-træner er nervøs for salg af topscorer
2019-12-22 11:00:02
Foto: Getty Images

OB-træner er nervøs for salg af topscorer

Bashkim Kadrii er OB's topscorer og talisman, mener OB-træner Jakob Michelsen og erkender, at han er nervøs for et januarsalg af angriberen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Med 20 mål i 47 ligakampe har 28-årige Bashkim Kadrii været en markant profil fra OB, siden han i sommeren 2018 vendte tilbage til OB. 

10 mål i efteråret overgås kun af Kamil Wilczek og Ronnie Schwartz i 3F Superligaen, og det gør uden tvivl Kadrii til en interessant spiller for større klubber end OB.

Er du nervøs for at miste Kadrii i januar?

- Ja, det er klart. Bashkim er vores talisman, og han betyder meget for vores fodboldhold på og uden for banen. Jeg har også tidligere nævnt ham som EM-bejler, så selvfølgelig er jeg nervøs for, at nogen kommer og tager ham. 

- Skulle det ske, er det en rigtig god historie for os, men jeg håber da meget, at han også er her i foråret, siger OB-træner Jakob Michelsen til bold.dk.

Hvilke argumenter vil du bruge for overbevise Kadrii om, at han skal blive?

- Han har det godt, og han udvikler sig i OB. Han har aldrig spillet så mange kampe og spillet så godt, som han gør i øjeblikket. 

- Men jeg har det også sådan, at jeg gerne vil have sultne spillere. Jeg håber i bund og grund at alle mine spillere gerne vil videre, og så længe de arbejder godt, koncenteret og seriøst for OB, for så er de med til at rykke os, og vi er med til at rykke dem. 

- Det er i bund og grund det, som det handler om. Og vi har heldigvis en kontrakt med Bashkim, så skal der ske en handel, er der jo tre parter, der skal være enige; en købende klub, en sælgende klub og spilleren. 

Truppen skal ikke være større

Udover at holde på Kadrii hvad er så dine ønsker for januar?

- Jeg ønsker mig, at min datter bliver endnu bedre til at cykle, siger Michelsen med et stort smil og tilføjer:

- Vi har ingen ambitioner om at få en større trup, men som træner vil man altid gerne optimere truppen, men det tager vi internt.

Hvad med en ny venstreback, når nu Jacob Barrett har meldt ud, at han næppe forlænger sin kontrakt?

- Jeg vil ikke kommentere på enkelte navne eller positioner, men generelt er OB attraktiv et sted at spile, så mange spillere vil gerne til OB, siger Michelsen. 

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce