Luk

OB-træner: Ikke fået point som fortjent

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

OB har fået et point i de seneste tre kampe, og man har ifølge cheftræner Jakob Michelsen fortjent flere. Lørdag venter FC Midtjylland, og her skal der tilføjes noget til pointkontoen.

OB skal lørdag på en svær udebane, når FC Midtjylland venter i Herning, men målet er som minimum point.

Det siger cheftræner Jakob Michelsen til Fyens Stiftstidende, og han mener ikke helt, at OB har fået point som fortjent i de tre seneste kampe, hvor man har fået et point mod FC Nordsjælland, AGF og Vejle.

- Vi har spillet tre gode kampe, men ikke helt fået de point, vi havde fortjent - hvis der er noget, der hedder fortjent i fodbold. Vi skal selvfølgelig have hævet pointhøsten i de næste kampe. Nu venter der en svær opgave i Herning, hvor vi tager op for at få noget på kontoen, siger han til Fyens Stiftstidende.

OB er nummer ti i 3F Superligaen. Lørdagens kamp spilles klokken 16.00.

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Jonas Dalgård

5 kommentarer

VBK - Leeds 08:42          
De lukker fire ind mod AGF og så fortjener man ikke point, de rager en tåbelig udvisning til sig mod Vejle og skaber en chance hele kampen og det var jo ikke sådan de brændte igennem inden udvisningen. Så ikke kampen mod FCN. Men 0 point for de to sidste kampe mener jeg er helt fair.
bruger 185953 09:48          
VBK-Leeds:
Mener du helt seriøst at det var fuldt fortjent i tog tre point i Odense?
VBK - Leeds 10:13          
185953 Ja det mener jeg. I spillede en fin kamp i undertal og Vejle spillede ikke specielt godt i overtal, men de var bedst. Hvis man ikke mener det er fortjent er det fordi man mener Vejle skulle have lavet endnu større forskel i overtal. OB var jo heller ikke bedst inden udvisningen, der var kampen helt lige.
kejserjohn 11:43          
Jacob M. er vel også der (endnu en gang) i OB, hvor han er nødt til at prøve at tale holdets og dermed sin egen præstation, som holdansvarlig op - da resultaterne trods et glimrende spillermateriale lader vente på sig.
Jeg vil lige tilføje, at dette ikke er et forsøg på at svine Jacob M. da jeg faktisk anser ham for at være en super dygtig træner - MEN det fungerer ikke med ham og OB - guderne må vide hvorfor :-/
bruger 185953 12:28          
VBK - Leeds:
Jeg var på stadion og jeg så slet ikke Vejle præstere noget som helst. Derimod forsøgte OB, men kunne ikke.
Men jeg synes dog heller ikke det havde været fortjent at OB havde vundet. 0-0 havde været helt fair.

Men hold da op jeg var imponeret af Faghir, forstår ikke han ikke spiller fuld tid. Så tror jeg i havde skabt endnu mere. Han kørte rundt med Oliver Lund.
Søndag 25. oktober