OB har været sat i forbindelse med svenske Jens Gustafsson angående det ledige trænersæde i klubben, og han er fri på markedet, efter han forlod Norrköping i vinter.
Gustafsson var på blokken i IFK Göteborg, da klubben i september sidste år fyrede Poya Asbaghi, men svenskerens lønkrav var én af årsagerne til, at det ikke blev til et samarbejde.
Det fortæller IFK's tidligere klubdirektør, Max Markusson, til podcasten Bara Ben, skriver Fotbollskanalen.
- To ting blev tydelige for os ret tidligt. Den ene var, at Jens krævede alt for meget i erstatning, end det vi var villige til at betale ham, siger Max Markusson.
- Og det var noget, vi var meget enige om i den sportslige ledelse, at vi skulle følge budgettet og ikke bringe økonomien i fare. Og hvis jeg siger, at Jens tog 100 procent fejl, overdriver jeg ikke.
AIK var sidste sommer interesserede i at hente Gustafsson og havde ifølge Max Markusson tilbudt ham en kontrakt, som blev lækket i pressen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det samme skete for IFK, som dermed fik kolde fødder, efter referencerne på Gustafsson heller ikke var overvældende, siger Max Markusson.
- Derudover var referencerne, som Pontus (Farnerud, IFK-sportschef, red.) fik tilbage på ham, heller ikke overvældende.
- Og så var der en tredje kompliceret situation, eftersom vi blev opmærksomme på, at både detaljer fra hans forhandlinger med AIK og vores samtaler med ham blev lækket.
- Alt dette betød, at vi havde en kandidat, der krævede for meget, som ikke havde de karaktertræk, vi ledte efter, plus at der på en eller anden måde var en lækage, som vi var meget klar over ikke var sådan, vi ville arbejde.
- Det gjorde det klart, at det ikke var den vej, vi ville gå. Men i sidste ende var det faktisk han, der valgte at afbryde samtalerne, fordi vi ikke kunne møde ham økonomisk, fortæller Max Markusson.
IFK Göteborg endte med at ansætte den tidligere FC København-træner Roland Nilsson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
IFK Göteborg
3F Superliga
Allsvenskan


































