Luk

OB vandt testkamp efter pause-justering

| International | 2 kommentarer

Infoboks

OB - Pogon Szczecin 1-0
Træningskamp
52' 1-0 Casper Nielsen

OB hentede en 1-0-sejr over polske Pogon takket være et mål af Casper Nielsen og en formationsændring i pausen.

OB spillede torsdag træningskamp mod polske Pogon på deres træningslejr i Belek, og her trak fynboerne sig sejrrigt ud med en 1-0-sejr.

OB stillede stærkt fra start, men spillede sig ifølge klubbens hjemmeside ikke frem til det helt store i de første 45 minutter.

Til anden halvleg justerede Jakob Michelsen på formationen - fra 3-5-2 til 4-4-2, og det gav straks pote.

Julius Eskesen erobrede bolden højt oppe og fandt Anders K. Jacobsen, der sendte kuglen videre til Casper Nielsen, som via et par træk var alene igennem, og så kunne han sparke OB på 1-0.

Efter en time skiftede OB syv mand, men trods den store udskiftning dominerede fynboerne i resten af kampen. Det hele endte dog 1-0 til OB i holdets anden testkamp denne vinter.


Af Sara Margren
Fredag 28. januar