OB spillede torsdag træningskamp mod Fredericia, hvor det lykkedes for de stribede fra Fyn at hive en 2-1-sejr hjem.
I kampen fik flere unge spillere chancen. Heriblandt blot 16-årige Tobias Slotsager, som spillede hele anden halvleg i midterforsvaret sammen med 30-årige Alexander Juel Andersen.
Og den unge stopper imponerede Juel Andersen, som roser Slotsager for hans mentalitet til Fyens Stiftstidende.
- Det var nyt for mig at spille ved siden af Tobias Slotsager, men han har gjort det godt og virker til at have en fed mentalitet. Han klør bare på, og der er ikke så meget bullshit samtidig med, at der er en masse fodbold i ham, siger han, men vil lade det være op til andre at vurdere, hvor langt Slotsager er fra superligafodbold.
Der var dog ikke kun positive historier at berette fra det fynske efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bashkim Kadrii måtte ifølge Fyens Stiftstidende gå skadet fra træningskampen. Der er ingen meldinger om, hvor slem skadens omfang er.
Næste træningskamp for OB bliver den 27. januar mod Silkeborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga
Træningskampe

































