I januar 2020 byttede OB Anders K. Jacobsen ud med SønderjyskE's Mart Lieder, men i lang tid blev det skifte ikke som håbet for sidstnævnte.
Den hollandske OB-angriber døjede nemlig med skader, der betød, at han før december 2020 blot havde spillet fire kampe for sin nye klub. Men i december begyndte det at lysne, da Lieder fik spilletid i fire OB-kampe.
I det nye år har Lieder fået to startpladser i de seneste to Superliga-runder, og han glæder sig over, at han er på vej mod topformen igen.
- Jeg har været ude i lang tid, og inden jul blev jeg skiftet ind et par gange, hvor jeg fik lidt minutter i benene. I starten af dette år har jeg fået endnu flere minutter i benene, og det går helt klart den rigtige vej for mig, siger Lieder til OB's hjemmeside og tilføjer:
- Hvis jeg skal helt tilbage i topform, kræver det kamptræning, og det kræver, at jeg kommer ind i en rytme med masser af spilletid. Jeg har fået to kampe fra start i 2021, og jeg håber selvfølgelig på, at jeg får endnu flere minutter i den kommende periode, så jeg kan komme helt i topform og hjælpe holdet så godt som muligt.
OB møder søndag AC Horsens, og her forventer 30-årige Lieder en svær kamp, men han regner med, at OB kan tage sejren.
Lieder har endnu sit første mål i OB-trøjen til gode.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga































