Luk

Odgaard fik sit første mål i Æresdivisionen

| Æresdivisionen | 0 kommentarer
Odgaard fik sit første mål i Æresdivisionen
Foto: Heerenveen/Twitter

Jens Odgaard scorede lørdag aften på straffespark, da Heerenveen spillede 1-1 mod Fortuna Sitaard i Æresdivisionen.

Heerenveen med den tidligere Lyngby- og Inter-angriber Jens Odgaard scorede lørdag aften sit første mål i Æresdivisionen, da hans hold Heerenveen tog imod bundholdet Fortuna Sittard.

Udeholdet bragte sig foran midt i første halvleg, da Vitalie Damascan lagde et indlæg ind i skoen på Felix Passlack tæt under mål, og så stod der 1-0 til Sittard.

Hjemmeholdet fik dog inden pausen tildelt et straffespark, da Clint Essers forsøgte at skuldertackle Jordy Bruijn ud over baglinjen men kom for hårdt ind i duellen.

Jens Odgaard blev sat til at eksekvere, og den 20-årige dansker satte sikkert bolden i modsatte side af, hvor målmanden sprang hen.

Mere fik Heerenveen og Odgaar dog ikke ud af opgøret, som endte 1-1. Heerenveen ligger midt i rækken efter fem spillede kampe. 
 


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 16. september