Luk

Odgaard og co. smed point efter straffedrama

| Æresdivisionen | 0 kommentarer
Odgaard og co. smed point efter straffedrama
Foto: Heerenveen/Twitter

Begge hold scorede på straffespark, da Heerenveen og Groningen søndag eftermiddag spillede 1-1 i Æresdivisionen.

Jens Odgaard startede på banen, da Heerenveen søndag eftermiddag fik besøg af Groningen i Æresdivisionen. Her skulle angriberen forsøge at sparke værterne til fjerde ligasejr i træk.

Anders Dreyer, Daniel Høegh og Andreas Skovgaard var alle på bænken for hjemmeholdet, mens Nicklas Strunck så hele kampen fra bænken for gæsterne.

Det så længe ud til at skulle blive en målløs første halvleg, men dybt inde i overtiden kom Heerenveen i front på et straffespark, efter der blev brugt arm i feltet. 

Dommeren dømte ikke straffesparket i første omgang, men efter hjælp fra VAR pegede han på pletten. Hicham Faik udnyttede muligheden, og så var de foran ved pausen.

Det lykkedes Groningen at komme tilbage i kampen i anden halvleg, og igen var det et straffespark, der skabte scoringen. 

Denne gang var det en Heerenveen-spiller, der brugte armen i eget felt, men denne gang kunne dommeren selv se forseelsen. Charlison Benschop blev sat til at sparke, og det gjorde han sikkert.

Andres Dreyer blev skiftet ind i slutminutterne, mens Jens Odgaard blev taget ud med 12 minutter igen. Igen af de to danskere formåede at ændre på resultatet i den tid, de var på banen, og det hele sluttede 1-1.

Heerenveen ligger nummer otte i den bedste hollandske række, mens Groningen er nummer 12.


Af Jonas Sand
Onsdag 22. januar