Luk

Ødegaard: Begge hold mærker presset

| EM | 3 kommentarer
Ødegaard: Begge hold mærker presset
Foto: Getty Images

Infoboks

Malta - Sverige
EM Kvalifikation Gruppe F (12/10)
NordicBet 50,00 10,00 1,08

Martin Ødegaard tror, at både Norge og Sverige kan føle presset op til søndagens vigtige duel i EM-kvalifikationen og har opskriften på en norsk triumf klar.

Sverige kan søndag aften tage et stort skridt mod EM i 2020, når der på hjemmebane venter et nabomøde med Norge.

En svensk sejr vil øge forspringet til nordmændene til fem point, og norske Martin Ødegaard fornemmer uden problemer vigtigheden af kampen.

- Der er altid pres på i de vigtige kampe, og det er det her. Jeg tror, begge hold mærker presset, men det er sådan, det skal være, siger Ødegaard ifølge Fotbollskanalen.

- Vi skal få en lignende start som i hjemmekampen, for der var vi gode i den første time. Sverige har nogle svagheder, og dem skal vi udnytte.

Tilbage i marts spillede Norge og Sverige 3-3, efter at nordmændene var foran 2-0 indtil 20 minutter før tid.

Søndagens opgør fløjtes i gang klokken 20.45 på Friends Arena i Stockholm.


Af Martin Schmidt
Fredag 20. september