Luk

Ødegaard om perle: Ramte den tæt på perfekt

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Burnley - Arsenal 0-1
Premier League
30' 0-1 Martin Ødegaard

Martin Ødegaard ramte bolden tæt på perfekt, da han krøllede et frispark i nettet, som sikrede Arsenal en 1-0-sejr ude over Burnley. 

Arsenal har fået en svær start på sæsonen i Premier League, hvor de lagde for med tre nederlag på stribe. 

Lørdag vandt de dog for anden weekend i streg med cifrene 1-0, og denne gang gik det udover Burnley på udebane.

Norske Martin Ødegaard blev matchvinder, da han på fornem vis krøllede et frispark op i det korte hjørne et par meter udenfor feltet.

- Da vi fik frisparket, gik jeg straks efter bolden. Det var et stort og dejligt øjeblik at se den gå ind. Du er nødt til at ramme den ret perfekt med den rette fart og højde. 

- Kampen var en slags krig til sidst. Vi kender deres styrker, og vi spillede lidt mere på deres præmisser end vores. I anden halvleg spillede de deres spil, og det er de gode til. Vi er nødt til at være lidt smartere, når vi erobrer bolden. 

- Jeg tror på det her hold, selvom vi tabte nogle kampe i starten. Jeg er ikke så overrasket over, at vi har fået nogle point på det seneste, fortæller Martin Ødegaard til BBC. 

Arsenals næste opgave er i Carabao Cup'en, hvor Wimbledon er modstanderen onsdag. 


Af Andreas Roesen
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober