Luk

Ødegaard: Real er glade for min udvikling

| La Liga | 9 kommentarer

Infoboks

Celta Vigo - Real Sociedad
La Liga (27/10)
bet365 2,90 3,20 2,45
NordicBet 2,90 3,30 2,50
Oddset 2,85 3,30 2,45

Martin Ødegaard stortrives i Real Sociedad og har også fået at vide af Real Madrid, at de er meget tilfredse med de takter, nordmanden viser i La Liga i øjeblikket.

Martin Ødegaard har strålet for Real Sociedad, siden han i sommer skrev en toårig lejeaftale med La Liga-klubben.

Nordmandens moderklub, Real Madrid, har da også tilkendegivet over for ham, at de er tilfredse med hans udvikling.

- Jeg har kontrakt med Real Madrid, og de skriver sommetider til mig. De har set mig spille og har lykønsket mig med den gode start, jeg har fået i La Liga. De har fortalt, at de er rigtig glade for det, de har set, siger Ødegaard til norske Eurosport.

- Men Sociedad og deres trænerstab er dem, der viser mig vejen i forhold til at lære mig taktiske ting ved fodboldspillet, og hvordan jeg kan forbedre mig. Tanken er både at respektere min kontrakt og min lejeaftale med Real Sociedad.

- Jeg er meget glad for at være en del af Sociedad, og sådan vil jeg gerne have, det fortsætter, indtil aftalen udløber, siger Ødegaard.

Martin Ødegaard blev kåret til månedens spiller i La Liga i september.


Af Sara Margren

9 kommentarer

Jhzn 17:14          
Han skulle være taget til Ajax!!!
Tenver 17:45          
Havde han så været en af verdens bedste spillere i dag, da? :)
Jhzn 19:04          
Ja! Ifølge fodbold-oraklerne som huserer her på bold.dk, så er Ajax eneste sted du kan få succes som ung spiller. Min kommentar var i øvrigt lidt spydig ironi rettet mod ovenstående.
Tenver 19:30          
Okay... :).

Ajax var slet ikke lige så gode da, som nu, heller. ;)


(Havde sgu ikke lige fået læst artiklen, kan godt se din ironi nu ;) ). Edit <
Scholesy 19:51          
Han har jo ikke fået succes i Real Madrid.

Han har fået succes i Heerenveen, Vitesse og nu 2 måneder i Sociedad hvorimod han havde været på førsteholdet i Ajax og samtidig havde spillede CL.
Jhzn 20:33          
Har ikke nævnt Real Madrids førstehold, men folk var hurtige til at fordømme han skifte, og dømme hans karriere færdig. Det er nemt og lidt søgt at nævne CL i sammenhæng med Ajax, når de lige har haft deres bedste sæson i mange år. Faktum er at den plan Real lagde virkede, og han er nu i start 11´eren hos en stor klub i en af verdens 3 bedste ligaer. Og det passer perfekt at det er i La Liga, hvis Real stadig regner ham for en fremtidig stamspiller. Ingen ved heller hvordan det var gået ham i Ajax, hvor konkurrencen for unge spillere også er ekstremt hård.
proege 06:49          
jhzn:
Deres plan lykkedes slet ikke! Ødegaard skulle spille med Castilla det første år, for derefter at blive rykket op på førsteholdet..
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober