Luk

Ødegaards frisparksperle gav Arsenal sejren

| Premier League | 15 kommentarer

Infoboks

Burnley - Arsenal 0-1
Premier League
30' 0-1 Martin Ødegaard

Martin Ødegaard scorede et fremragende frisparksmål, der blev forskellen mellem Burnley og Arsenal, der vandt kampen med 1-0 i Premier League. 

Arsenal fik en forløsende sejr for en uge siden, da holdet besejrede Norwich med 1-0 og fik de første point i sæsonen.

Den kamp skulle London-klubben forsøge at bygge videre på lørdag, da holdet gæstede Burnley, der ligeledes havde fået en svær start på sæsonen med blot et point i fire kampe.

Efter seks minutters spil var Arsenal ved at få en kanon start på kampen, da Martin Ødegaard spillede Kieran Tierney i dybden.

Venstrebacken sendte bolden på tværs til Nicolas Pepe, der ad to omgange måtte se sig afvist af Burnley-keeper Nick Pope.

Tre minutter senere var en simpel lang bold frem ved at give Arsenal problemer, da gæsternes defensiv ikke fik afvist bolden.

Det endte med, at Ashley Barnes kunne flugte den løse bold mod mål, men afslutningen strøg snert over kassen.

I minutterne efter fik både Barnes og James Tarkowski gode hovedstødsforsøg, men begge afslutninger strøg forbi Arsenal-målet.

I stedet skabte Martin Ødegaard forløsning i den anden ende med en sand frisparksperle.

Et par meter uden for feltet krøllede den norske kreatør bolden over muren og op i det nærmeste hjørne til stor jubel for Arsenal-spillerne. Flot scoring af nordmanden.

Det var også forskellen på de to hold, da der blev fløjtet til pause.

Flere gode forsøg på Burnley-udligning

Fire minutter inde i anden halvleg kom Burnley til en fin dobbeltchance efter et hjørnespark, som hjemmeholdet tog kort.

Johann Gudmundsson trykkede på kassen, men Aaron Ramsdale reddede. Ben Mee samlede op og sendte bolden i feltet, hvor Ashley Westwood på akrobatisk vis flugtede mod kassen, men igen stod Arsenal-keeperen i vejen.

Få minutter efter burde gæsterne i stedet have fordoblet deres føring, da Pierre-Emerick Aubameyang spillede Emile Smith Rowe alene igennem med Pope, men her sparkede Arsenals nummer 10 lige på Burnley-målmanden.

Efter knap en times spil fik Maxwel Cornet sin Burnley-debut, da han blev indskiftet. Bare tre minutter efter var han ved at gøre den debut uforglemmelig, da han sendte en afslutning mod det lange hjørne, men Ramsdale fik kastet sig, så lang han er og reddede bolden.

20 minutter før tid troede Burnley, at de skulle have straffespark, da Matej Vydra opsnappede en dårlig tilbagelægning, rundede Ramsdale og faldt til jorden.

Anthony Taylor fløjtede straffe, men omstødte kendelsen efter konsultation med VAR, da det viste sig, at der ikke var kontakt.

Derfor lykkedes det heller ikke for Burnley at spille sig tilbage i kampen, hvorfor Arsenal avancerer til 12. pladsen med seks point på kontoen for fem kampe.


Af Andreas Roesen

15 kommentarer

MrKobna 17:56          
Okay kamp overall. Synes vi ser bedre og bedre ud, men stadig masser af fumme fejl. Nogen af dem kan man måske tildele hvad der lignede en MEGET tung bane. Vi lader Burnley have meget af initiativet i anden halvleg men holder dem godt fra at det noglesinde bliver helt farligt.
Dejligt at se en VAR dom gå Arsenals vej, men kan nogle forklare mig hvorfor Burnley ikke fik hjørnespark i stedet? Dømte Taylor straffet før bolden gik ud bag baglinjen?
Ramsdale ligner ikke en hel dum signing og det samme må siges om Ødegård.
Gad dog godt lige have en kamp mellem nu og Tottenham, fordi det kan virkelig stå som genfødslen til vores sæson! COYG!!!
El Pedrosen 17:58          
Dejlig sejr.

Jeg synes også, det ser bedre og bedre ud, men der mangler noget instinkt og koldblodighed i modstandernes felt, men det kommer forhåbentlig med lidt selvtillid og sejre!
PerLusconi 17:59          
Ben white er godt nok usandsynlig heldig med det clean sheet. Hans hjerne blev vidst tabt på vej ind på stadion. Håber da godt nok det bare var en enkelt dårlig kamp af ham og det ikke bliver standarden fra ham.

Anyways, Gabriel 100% man of the match.
miks 18:00          
Heldig sejr, men en sejr. Burnley var tandløse i dag.
Miraaa123 18:12          
Som en anden skriver, Ben White er bare ikke prangende at se på. Jeg frygtede han ville blive en ny Chambers. Det for tidligt at sige, og vil meget gerne tage fejl, men han er godt nok ikke imponerende...

Fedt med endnu en sejr! Vi går ind til NLD med 2 clean sheets , og 2 sejre. Om det var kønt eller ej, er lige gyldigt. Sejre for dig frem i tabellen, og sejre giver selvtillid! Godt gået, og godt af Arteta, selvom jeg er stor fortaler for han skal ud. Credit is where credits due. Og holdet og ham fortjener det for 2 sejre med clean sheets efter en svær start
Fremad Amager på Landsholdet 18:24          
Aaarh dette fra artiklen er ikke sandt "Anthony Taylor fløjtede straffe, men omstødte kendelsen efter konsultation med VAR, da det viste sig, at der ikke var kontakt."
Der var jo netop kontakt, men det var der også på bolden og derfor blevet straffet annulleret.

Men fint med en sejr til nul. Lidt rodet andenhalvleg ned mange fejlafleveringer. Giv lige White chancen, ja den tilbagelægning var skidt men tror han nok skal blive god. Enig med Mira@ Gabriel man of the match
Søskæret 18:24          
Fin sejr, men hvor der dog er meget sløseri og fejl. Det bliver straffet af en lidt bedre modstander. Dejligt at skal til Arsenal generalforsamling i Odense med to sejre i bagagen.
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober