Norske Martin Ødegaard har spillet en stor sæson for Vitesse, hvor han spillede i denne sæson på et lejeophold.
Ødegaard ved godt, at udsigten til spilletid i Real Madrid i næste sæson ikke er god, så han er indstillet på at finde en ny klub igen.
Han håber dog på, at det kommende skifte bliver mere permanent, så han kan få noget stabilitet i karrieren.
- Jeg har sagt, at lidt mere stabilitet vil være godt, så det peger enten på en toårig lejeaftale eller et salg med en tilbagekøbsklausul. Jeg finder en ny klub og regner med, at det er på plads i løbet af nogle uger, siger Ødegaard til VG og forklarer, at drømmen om et Real-gennembrud stadig lever:
- Målet er at ende i Madrid. Om ikke i næste sæson, så om et år eller to. Det er i hvert fald mit mål at spille der.
20-årige Ødegaard sættes blandt andet i forbindelse med et skifte til Ajax, men han ved endnu ikke, hvor han ender.
- Jeg udelukker ingenting, men holder alle muligheder åbne. Det vigtigste er at komme til et hold, hvor jeg kan spille og udvikle mig mere.
Ødegaards kontrakt med Real Madrid løber til sommeren 2021.


Vitesse
Real Madrid
Æresdivisionen
La Liga

































