Luk

Østrig-keeper: Danmark fortjener VM-billetten

| VM | 3 kommentarer

Infoboks

Danmark - Østrig 1-0
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F
53' 1-0 Joakim Mæhle

Østrigs målmand Daniel Bachmann mener, at Danmarks VM-billet er fuldt fortjent, og han roser Joakim Mæhles mål i tirsdagens kamp.

Danmark skal til VM, eftersom Østrig blev nedlagt med 1-0 i Parken tirsdag aften, hvilket var nok til at sikre billetten til næste års slutrunde.

Østrig-målmand Daniel Bachmann mener, at det er fuldt fortjent, at Danmark skal til VM.

- Vi gjorde ikke livet svært for Danmark særlig ofte. Der var bestemt nogle positive øjeblikke i spillet, hvor vi kunne have skabt noget, men det lykkedes ikke, siger Daniel Bachmann ifølge Puls24.

- Der er en grund til, at Danmark ikke har lukket mål ind i otte kampe. Målet var glimrende lavet af dem. Danskerne fortjener at komme til VM, det er der ingen tvivl om.

Østrig har blot hentet 10 point i otte kampe i VM-kvalifikationen.


Af Sara Margren
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober