Luk

Østriger om Liverpool-rygter: Fokus på EM

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Norwich - Liverpool
Premier League (14/08)
Oddset 9,35 6,00 1,28
bet365 8,50 5,75 1,28

Den 21-årige østriger Christoph Baumgartner bruger ikke meget tid på de rygter, der sender ham til Liverpool. Han erkender dog, at nogle rygter er gode at høre.

Hoffenheim-østrigeren Christoph Baumgartner blev lørdag spurgt ind til de rygter, der har sat ham i forbindelse med den engelske storklub Liverpool.

Den 21-årige offensive midt bruger ikke meget tid på den slags under EM, men han erkender, at han godt kan lide at høre visse rygter.

- I denne turnering er der ikke meget tid til at tænke over rygter som det. I min karriere har jeg allerede lært, at man altid vil blive sat i forbindelse med andre klubber, siger han ifølge Sky Sports og tilføjer:

- Jeg vil ikke afvise, at jeg godt kan lide at høre nogle af dem, men lige nu er det ikke et emne for mig, og jeg fokuserer på turneringen.

Han tilføjer desuden, at det er en del af jobbet som fodboldspiller, at der spekuleres i hans fremtid.

Baumgartner lavede ni mål og syv oplæg i 41 kampe i den forgangne sæson.


Af Jonas Dalgård
Søndag 25. juli