Luk

Øygarden føler sig snydt af Jerv og dansker

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Øygarden er utilfreds med Daniel Arrocha og Jerv FK efter danskerens ophævelse og skifte til konkurrenterne.

Den 25-årige tidligere HB Køge-stopper Daniel Arrocha skrev tidligere på året kontrakt med Øygarden fra den næstbedste række i Norge.

Her nåede danskeren dog aldrig at få sin officelle debut, inden han forleden fik ophævet sin aftale i henhold til en klausul i kontrakten.

Så langt er alle enige, men derefter stopper det også.

Arrocha havde nemlig meddelt Øygarden, at han gerne ville hjem til Danmark, men han har i stedet netop skrevet med Øygardens ligarivaler Jerv FK.

Jerv afviser urent trav, men Øygarden-formand Marianne Bjorøy føler sig snydt.

- Nogen må have vist det på forhånd. Jeg er slet og ret uenig med Jerv i, at de har optrådt redelig. Nogen har undgået at fortælle hele sandheden, og det er trist, siger Bjorøy til eurosport.no.

Agenten Mikail Adampour har formidlet handlen, og han er overrasket over Øygardens reaktion.

- Sagen er enkel; Arrocha havde en klausul i sin kontrakt, som er blevet benyttet her efter gensidig aftale med Øygarden. Begge parter har skrevet under på aftalen.

- Som spillerens repræsentant, er det vigtigt at præcisere, at Arrocha ikke har opsagt aftalen. Så havde han haft 14 dages opsigelsestid i henhold til arbejdsmiljøloven, siger Adampour til eurosport.no.

Øygarden vil ikke gå videre med sagen, men i stedet lære af den, fastslår Marianne Bjorøy.


Af Mikael Blond
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober