AGF har tirsdag eftermiddag udlejet offensivspilleren Kasper Lunding, der har haft svært ved at spille sig på holdet i Aarhus i denne sæson.
Destinationen er Odds Ballklubb i den bedste norske række, og AGF-sportschef Peter Christiansen er glad for aftalen.
- Kasper Lunding skal spille og udfordres mere, end han gør for nuværende i AGF. Derfor har vi indgået en lejeaftale med Odd i Norge, som har behov for at supplere deres gruppe med yderligere en spiller i en - for dem - meget sammenpresset sæson i Norge.
- Og jeg håber og tror på, at Lunding kommer styrket tilbage til AGF. Odds er et godt spillende fodboldhold, og som type vil Lunding passe rigtigt godt ind deroppe, siger Peter Christiansen til AGF's hjemmeside.
Kasper Lunding har kontrakt til 2022 i AGF.
— AGF (@AGFFodbold) June 30, 2020


AGF
Odds Ballklubb
Norge Eliteserien



























