Infoboks
Så er der kommet en australier til Odense, da OB har hentet Joel King til klubben fra Sydney FC på en aftale frem til sommeren 2025.
Fredag kunne bold.dk erfare, at OB havde set sig lun på australske Joel King fra Sydney FC og var tæt på en aftale, og nu viser det, at der har været noget om snakken.
OB har nemlig meddelt lørdag, at de har hentet King til klubben på en aftale, som løber frem til sommeren 2025.
- Vi har fået en rigtig spændende mulighed for at hente Joel, og vi er sikre på, at han vil kunne bidrage meget med sine evner.
- I OB skal han være med til at øge konkurrencen i truppen, og det giver os samtidigt nogle andre muligheder i forhold til konstellationen i fireback-kæden, udtaler sportschef Michael Hemmingsen og fortsætter.
- Joel er en spændende, ung landsholdsspiller fra Australien med store offensive forcer, og jeg tror på, at han med sin spillestil vil passe godt ind i klubben. Jeg synes, at han all-round er god på bolden, og så er han også meget bevægelig.
8 kommentarer
Endelig et køb med potentiale.
Men den samme gamle plade med at hente spillere fra Hobro, SønderjyskE og Horsens er ved at være lidt slidt og prøvet uden den store gevinst.
Det er så fedt! Synes dog ikke, at det er på backen vi mangler kvalitet?