bold.dk kunne torsdag aften fortælle, at Vendsyssel var langt i forhandlingerne med HB Køge om et køb af brasilianske Brandao. Nu er de sidste knaster høvlet væk og Brandao skifter til den nordjyske klub med øjeblikkelig virkning
- Brandao havde kontraktudløb til sommer, og en forlængelse lå ikke i kortene. Derfor har vi valgt at acceptere et bud fra Vendsyssel, der blandt andet indeholder en god videresalgsklausul, siger HB Køge-formand Kenneth Christiansen til klubbens hjemmeside.
- Det er klart, at vi hellere havde set Brandao forlade os til fordel for en klub i udlandet eller i Superligaen, men de tilbud var ikke til stede. Vi ønsker Brandao alt godt og takker ham for tiden i HB Køge.
Brandao nåede i 51 kampe for HB Køge at score 20 gange. Han har fået en treårig kontrakt i Vendsyssel.



HB Køge
Vendsyssel FF
Betinia Liga





























