Infoboks
Gladbachs sportsdirektør, Max Eberl, har fredag meddelt sit stop i klubben efter 23 års samarbejde. Han er udmattet og kan ikke længere udføre sit job, siger han.
Gladbach må sige farvel til sportsdirektør Max Eberl med øjeblikkelig virkning.
Det meddeler klubben på et pressemøde fredag.
Max Eberl har været i Gladbach i intet mindre end 23 år - først som spiller og siden 2008 som sportsdirektør.
- Jeg er udmattet og træt, og jeg har ikke længere styrken til at præstere det, som denne position kræver i klubben, siger Max Eberl på pressemødet.
- Jeg slutter nu noget efter 23 år, som har været hele mit liv. Jeg har hele tiden nydt mit arbejde, men mange ting omkring arbejdet gør mig ikke længere glad.
- Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig over, hvorfor jeg træffer beslutningen på dette tidspunkt, som er sportsligt svært for klubben. Men jeg har ikke længere kræfterne til at udføre dette job, som jeg har gjort længe.
Eberl forlængede i december 2020 frem til 2026, men han har altså nu valgt at trække stikket.
2 kommentarer