Esbjerg har fundet sin nye cheftræner.
Den tidligere FC Nordsjælland- og Randers-træner Olafur Kristjansson er torsdag blevet præsenteret som ny mand i jobbet.
52-årige Olafur Kristjansson kommer fra et job i den islandske klub FH.
Den islandske podcast, Dr. Football, skrev tidligere torsdag, at Esbjerg betaler en økonomisk kompensation til FH for Kristjansson.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen siger i en pressemeddelelse, at han er meget glad for, at Esbjerg har sikret sig den islandske træner.
- Olafur Kristjansson er en dygtig cheftræner, der har tydelige visioner med fodboldspillet og ved, hvad han vil, hvilket er vigtigt, når man står i spidsen for EfB.
- Vi har følt hinanden an gennem gode samtaler, og er sikre på, at vi er et godt match i forhold til, hvad vi gerne vil opnå som klub, siger Jimmi Nagel Jacobsen og fortsætter:
- I EfB har vi en tydelig strategi om at bringe og udvikle mange af vores egne, unge spillere fra EfB Akademi, og den disciplin har Olafur haft erfaringer med i sine tidligere klubber.
- Samtidig er han klar over, hvad der rører sig i dansk fodbold via sine år som både fodboldspiller og cheftræner, så vi ser frem til et godt samarbejde.
Olafur Kristjansson starter op i Esbjerg 4. august, og det er uvist, hvor langt kontrakten gælder.
Esbjerg skal i næste sæson spille i 1. division.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Esbjerg fB
3F Superliga



























