FC Midtjylland har den seneste uges tid været sat i forbindelse med den amerikanske landsholdsmålmand Bill Hamid, der er transferfri efter omkring 200 kampe i MLS-klubben DC United.
- Bill Hamid er en meget atletisk målmand, og han har en enorm fysik. Han er hurtig på fødderne og god i feltet.
- Han fylder meget i feltet på grund af både hans størrelse og fysik, men også grundet hans store vindermentalitet og verbale tilstedeværelse. Så vi glæder os til at se, hvad han kan bidrage med i FC Midtjylland, siger målmandstræner Nikolai Pold til fcm.dk og tilføjer:
- Vi har kigget på ham som spiller, og vi har analyseret på hans statistikker. Han leverer flotte præstationer og gode redningsprocenter, og det ser spændende ud, med den erfaring han har i en ung alder.
Hamids kontrakt med FCM løber fra 1. januar til sommeren 2022.


FC Midtjylland
3F Superliga































