Luk

Officielt: Johnsson skifter til FC København

| 3F Superliga | 25 kommentarer

Den 29-årige målmand Karl-Johan Johnsson er ny mand i FC København, hvor svenskeren har skrevet under på en fireårig kontrakt.

FC København solgte torsdag Jesse Joronen til Brescia, og i den forbindelse sagde manager Ståle Solbakken, at en afløser var på trapperne.

På rygtebasis er Karl-Johan Johnsson blevet nævnt, og FCK bekræfter nu, at klubben har købt svenskeren fri af Guingamp og udstyret ham med en fireårig aftale.

Johnsson kender allerede Superligaen, da han tidligere har spillet i Randers, som han forlod til fordel for Guingamp i 2016.

Karl-Johan Johnsson har spillet syv landskampe for Sverige.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Martin Schmidt
Torsdag 13. august