Mikkel Kirkeskov er mandag aften blevet præsenteret hos 2. Bundesliga-klubben Holstein Kiel, hvor han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2023.
29-årige Mikkel Kirkeskov har taget sit næste skridt i karrieren, og det skridt har ført den tidligere Superliga-back til 2. Bundesliga.
Her har Holstein Kiel hapset den kontraktfri venstreback, der senest har været i polske Piast Gliwice, hvor han har spillet tre år og er blevet mester og bronzevinder.
Kirkeskov har sat sin underskrift på en aftale, som løber til 2023 i Holstein Kiel.
I hans nye klub er der ikke nogen vinterpause til at komme ind på holdet, men det må Kirkeskov overkomme, fortæller han til klubbens hjemmeside.
- Jeg ser virkelig frem til min nye udfordring i at spille med Holstein i den stærke 2. Bundesliga. Nu er det vigtigt for mig at komme hurtigt ind på holdet og klubben på trods af den manglende vinterpause og hurtigt vænne mig til Kiel-fodbold, siger Kirkeskov.
I Superligaen har Kirkeskov spillet for AGF og OB.
Holstein Kiel overvintrer på førstepladsen i 2. Bundesliga.
4 kommentarer