Luk

Officielt: Lauritsen skifter til Dinamo Zagreb

| International | 7 kommentarer

Infoboks

Wolfsberger AC - Dinamo Zagreb
Europa League Gruppe K (26/11)
Oddset 2,40 3,40 2,85
bet365 2,30 3,50 3,00

Den danske forsvarsspiller Rasmus Lauritsen skifter fra svenske Norrköping til Dinamo Zagreb i Kroatien.

Den danske midtstopper Rasmus Lauritsen har de seneste dage været meldt på vej til Dinamo Zagreb, og nu er skiftet en realitet.

Tirsdag skrev kroatiske medier ellers, at Lauritsens skiftes så ud til at falde til jorden, da Norrköping og Dinamo Zagreb ikke kunne blive enige om en transfersum.

Onsdag kom der dog fremskred i forhandlingerne på ny, og nu er handlen en realitet. Det meddeler både Norrköping og Dinamo Zagreb på klubbernes hjemmesider.

- Det er en stor dag for mig. Jeg vidste allerede inden min ankomst, at Dinamo er en stor og velanset klub, og det blev bekræftet, da jeg kom hertil. Det er en stor mulighed for mig at blive Dinamo-spiller. Det er en drøm for mig, og jeg er meget glad for mit skifte, siger Rasmus Lauritsen til Dinamo Zagrebs hjemmeside.

På Norrköpings hjemmeside takker den unge dansker for sin tid i den svenske klub.

- Jeg er meget taknemmelig for min tid i Norrköping. Jeg vil gerne takke alle i klubben og fansene, der bød mig velkommen fra dag et. Det her er et stort skridt for mig, som jeg ikke kunne sige nej til, men jeg ønsker Norrköping alt det bedste, siger han.

Den danske midtstopper har lavet seks mål og fem oplæg i 21 kampe i Allsvenskan i denne sæson for det svenske tophold.


Af Jonas Nielsen
Onsdag 25. november