Luk

Officielt: OB henter transferfri Mart Lieder

| 3F Superliga | 16 kommentarer

Infoboks

OB - Middelfart
Træningskamp (18/01)
bet365 1,12 8,00 13,00

OB har mandag offentliggjort, at Mart Lieder skifter til den fynske Superliga-klub på en fri transfer til sommer. Hollænderen skriver under på en toårig aftale.

OB har mandag sikret sig 29-årige Mart Lieder på en fri transfer, når hollænderens kontrakt med SønderjyskE udløber til sommer.

Det fortæller OB i en pressemeddelelse på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Lieder har skrevet en toårig kontrakt med OB.

- Vi har hentet os en meget arbejdsom angriber, der kender den danske Superliga, som han kom til i juli 2018. Han viste både i Holland og nu i Danmark, at han kommer til mange chancer, har en fin målnæse, og så er han fysisk stærk. Han har desuden megen fart i støvlerne og har gjort det rigtigt godt i SønderjyskE, siger sportsdirektør Jesper Hansen til OB's hjemmeside og fortsætter:

- Han kan spille alene på toppen og både i et to- og tremandsangreb, og derfor passer han godt til de måder, vi kan spille på. Han ville rigtig gerne til OB, så det bliver spændende at få ham med i truppen til sommer, hvor han afgjort vil være med til at skærpe konkurrencen om de forreste pladser.

Inden skiftet til SønderjyskE spillede Lieder i FC Eindhoven, hvor han nettede 30 gange i 31 kampe i sin sidste sæson.

I denne sæson er det blevet til seks Superliga-kasser og fire oplæg i 20 kampe.

Køb billet til OB's kampe her!


Af Jonas Dalgård

16 kommentarer

Gæst10101 12:21          
Godt for ham, har han nok ønsket meget nu hvor han bor i Odense og forlovet til en håndboldspiller der spiller der også.
Nu må vi se om Michaelsen kan udnytte hans potentiale. Som sønderjyske fan både lettelse og ærgelse da OB virkelig kan have været heldige her.
Unikum 12:25          
Så virker Sabbi aftalen lidt usandsynlig, med henblik på at de i forvejen har Kadrii, Svendsen, Jabali og nu Mart Lieder. Medmindre der er et formation skifte på vej til Ådalen eller en af de ovenstående bliver solgt.
- Bliver spændende at se ham i OB, de er et langt bedre hold end SE, som jeg synes spiller alt for kedeligt og langsomt. Lieder har i små glimt vist at han har målnæse, se det bliver interessant at se om han stepper op når han er omkring et bedre hold og en noget mere kompetent træner. Tillykke til OB!
SedenUnited 12:33          
@Unikum

Tja, men Jabali har (i min optik) vist sig som et flop. Kadrii er nok et stort salgsobjekt til sommer, hvor OB får svært ved at holde på ham. Og mon ikke AK ryger indenfor seks måneder? Jeg kender ikke til Mart Lieder, udover de gange SE har mødt OB, men en gratis spiller på en blot to-årig kontrakt er jo en relativ sikker signing, hvis han skulle floppe.

Jeg håber virkelig på Sabbi-aftalen!
VBaltid 12:39          
Et tremandsangreb med Kadrii-Lieder-Sabbi er det mest logiske og virkeligt giftigt!
Klokkekilde 12:43          
Lieder er nu i min optik ikke synderligt `giftig`. Bruger for mange forsøg i forhold til outputtet.

Javel, han er kontraktfri, sjældent skadet og kender dansk fodbold. Men giftig?
Unikum 12:44          
@SedenUnitid

- Nu er jeg ikk OB sympatisør, men de sidste par kampe jeg har set med OB specielt deres hjemmekamp mod Midtjylland der synes jeg at Jabli kom ind med teknik. Men jeg vil medgive at han er alt for ufarlig, det samme med AK. Når OB har været i hopla har det været en fornøjelse at se Kadrii og Svendsen sammen og med
Mart lieder som jeg mener i glimt har vist at han kan blive en god skarpretter under de rette forhold så er de ved at være godt besat oppe i fronten.

- Men det bliver interessant om de også lander Sabbi som jeg mener er et kæmpe talent der mangler at blive forløst og jeg tror at OB er en udemærket destination for en ung spiller som ham, presset er større end i Hobro men ikk for voldsomt som det eksempelvis ville være i Brøndby taget fans og mediebevågenhed i betragtning.
SedenUnited 12:54          
Unikum

Jeg er helt enig.

Du har nok ret i, at det er for tidligt at kalde ham et flop, som jeg gør. Ham mangler meget i sit spil, og det kan da være, det kommer. Teknisk er han umiddelbart rigtig stærk, men ved flere attributter som overblik, fart og ikke mindst farlighed mangler han meget.
Fredag 17. januar
Torsdag 16. januar