Infoboks
Burnley og Newcastle har torsdag aften bekræftet, at Nick Pope skifter til Newcastle forud for den kommende sæson.
Burnley rykkede i sidste sæson ud af Premier League og ned i The Championship.
Men Nick Pope tager ikke turen med ned i den næstbedste række. Burnley meddeler nemlig torsdag aften, at målmanden skifter til pengestærke Newcastle.
- Vi kan bekræfte, at Nick Pope i dag har gennemført en permanent transfer til Newcastle.
- Klubben vil gerne takke Nick for hans indsats i hans tid på Turf Moor og ønske ham alt det bedste i fremtiden, skriver de.
Pope er selv glad for skiftet.
- Nu, hvor jeg er her, kan jeg ikke vente med at komme i gang. Handlen har taget nogle uger at gennemføre, men vi kom over stregen ret hurtigt. Jeg er virkelig glad for at være her, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger han til Newcastles hjemmeside.
Pope nåede at spille 155 kampe for Burnley.
12 kommentarer
Man tænker at Pope nok skal snuppe pladsen, men man skal ikke undervurdere Dubravka. En klassisk undervurderet og lidt usexet spiller på papiret, som sagtens kan ende med at holde pladsen i buret.