2021-12-16 09:48:53

Officielt: SE hyrer Hansen og Lodberg

Torsdag bekræfter SønderjyskE, at klubben hyrer Henrik Hansen som ny cheftræner, mens Niels Lodberg vender tilbage som assistenttræner. Hansen skifter fra OB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE har fået sin nye trænerkonstellation på plads, og det bliver som ventet OB-assistenttræneren Henrik Hansen, der overtager som cheftræner i Haderslev-klubben.

Han får den tidligere SønderjyskE-assistenttræner Niels Lodberg som assistent, efter Lodberg tidligere på året ellers forlod klubben.

Begge har skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2024.

42-årige Henrik Hansen vender dermed tilbage til SønderjyskE, hvor han som aktiv hentede kamprekorden i klubben med 204 kampe, ligesom han tidligere har været assistenttræner i klubben. 41-årige Lodberg var assistent fra 2017 til i sommer.

SønderjyskE-sportsdirektør Esben Hansen glæder sig over at få en velkendt duo tilbage.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Officielt: SE hyrer Hansen og Lodberg
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg er glad for, at vi nu har vores trænere på plads til de opgaver, der venter forude. Vi har været meget grundige i processen, og jeg mener, at vi i Henrik Hansen og Niels Lodberg har fundet de profiler, vi har søgt efter.

- De har et stort kendskab til klubben, men de har også en forståelse for det spændende projekt, vi står i med det nye ejerskab, siger Esben Hansen og tilføjer:

- Vi får to trænere, der kender klubben og området, og de kender i høj grad 3F Superligaen, hvilket har været en prioritet. De er begge unge, dynamiske trænere, og som trænerteam kommer de til at komplementere hinanden perfekt. 

- Vi er meget glade for, at de har sagt ja til at blive en del af et langsigtet projekt, og vi glæder os til at se dem på sidelinjen efter julepausen, siger Esben Hansen.

De to trænere har første træningsdag i SønderjyskE den 10. januar.

SønderjyskE fyrede tidligere på sæsonen tyske Michael Boris, der tog over for Glen Riddersholm.

Henrik Hansen overtager SønderjyskE på 11.-pladsen, men han skal også i kamp for en pokalfinale, da SønderjyskE er i semifinalen mod OB.

Simon Poulsen har i den seneste tid været vikarierende cheftræner, og han går nu tilbage til at være assistent med Niels Lodberg.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce