Luk

Luk

Officielt: Sevilla lejer Martial resten af sæsonen

| Premier League | 9 kommentarer

Infoboks

Anthony Martial skal resten af foråret til Spanien, hvor han skal tørne ud for titelaspiranterne Sevilla FC, der har lejet den franske angriber i Manchester United resten af sæsonen.

Sevilla har sikret sig angrebsforstærkning resten af foråret.

Tirsdag aften har klubben nemlig meddelt, at den har indgået en lejeaftale med Anthony Martial, der udlejes af Manchester United til den andalusiske storklub resten af indeværende sæson.

Martial har haft svært ved at tilspille sig en stamplads og gode præstationer hos Manchester United i denne sæson, hvor det blot er blevet til 11 optrædener, der har kastet skuffende en scoring af sig.

Den 26-årige angriber ankom til Manchester i 2015 fra Monaco.

Det er hidtil blevet til 269 kampe, 79 mål og 50 assists i den engelske storklub.


Af Peder Carlsen

9 kommentarer

Fatty 23:08          
Håber han tanker noget selvtillid og vender tilbage i storform, når nu man ikke har solgt ham…
Hvad er det blevet til hos United, 1-2 godkendte sæsoner??
Jeg har sgu svært ved at finde optimismen i forhold til hans fremtid i United…
Glory glory united 23:12          
Tror heller ikke, at han har en fremtid i United. Det kunne ha´ været blevet så godt, men en lad attitude har ikke hjulpet ham. Talentet fejler dog ingenting!
Binne7 23:36          
Nytter jo ikke noget at tanke selvtillid, og så komme tilbage til mistillid og bænkepladser igen.
Lingaard er vel et glimrende eksempel.
Få passer ind i United
miks 23:56          
Mon ikke han spiller et par gode kampe og er så enten skadet eller surmuler et sted i Spanien herefter. Kan godt lide den med han har Ballon d´or bonus i United kontrakten. Sikke et fejlskud.
Snigskytten 05:26          
Go tur Martial, og mange tak for afleveringen til Cavani i weekenden. Håber du finder lykken :)
GoddagFolkens 08:09          
Gudsbenådet fodboldspiller på de bedste dage. Nogle spillere har også brug for den kontinuerlige spilletid (fast spilletid både i gode og dårlige perioder), for at shine. Det får han i Sevilla. Ren win win for alle.
Donny Van De Beek måske til Crystal Palace, Valencia eller Newcastle på lån?
Lingaard måske til Newcastle på lån
Amad Diallo nævnes også som en der skal ud og have fast spilletid (Birmingham, Sassuolo, Derby, Feyenoord)

Jeg tror kun det er et plus for United at få sendt nogle af de spillere videre.
Leftie 11:09          
vor det blot er blevet til 11 optrædener, der har kastet skuffende en scoring af sig.
Var det et meget skuffende mål han scorede?
Tjah, hvis man er fan af Everton vil man nok mene det.
Fredag 27. maj