Luk

Officielt: Viborg henter angriber i Elfsborg

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

Randers FC - Viborg FF
Superligaen Grundspil (21/02)
Bet25 1,88 3,50 4,10
Oddset 1,82 3,60 4,10

Viborg har hentet Marokhy Ndione, som kommer til klubben fra Elfsborg på en aftale frem til sommeren 2025.

Superligaklubben Viborg er klar med en ny transfer til klubbens offensiv.

Det drejer sig om den svensk-senegalesiske angriber Marokhy Ndione, som har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025.

Om købett udtaler sportscef Jesper Fredberg i en pressemeddelelse:

-Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Ndione. Han er en ung og spændende angriber, der har fået en del erfaring fra topfodbold i Sverige, og vi ser et stort potentiale, som vi selvfølgelig tror på, at vi kan forløse i vores miljø.

-Han er en stor og stærk boksangriber, der samtidig er bevægelig og dynamisk i sit spil, og vi mener, at han er den helt rette profil til vores spillestil.

- Vi får en angriber, der er sulten, og som allerede har vist, at han kan være med på et højt niveau, men som vi også tror på, at vi kan få til at blomstre endnu mere i den grønne trøje.

Den 22-årige angriber er født i Senegal, men har fået sin fodboldopdragelse i Elfsborg i Sverige. Han har scoret 12 mål i 63 seniorkampe for klubben siden sin debut i 2019.


Af Cillian Murphy
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar