Luk

Okkels sendte Helsingborg mod afgrunden

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Degerfors - Örebro
Allsvenskan (18/05)
Oddset 2,05 3,40 3,50
bet365 2,00 3,50 3,60

Jeppe Okkels scorede sit tredje mål for Elfsborg og blev afgørende i en 2-1-sejr over Helsingborg.

Med tre kampe tilbage af Allsvenskan er Helsingborg involveret i et fortættet nedrykningsdrama, og der var ingen hjælp at hente hos Elfsborg søndag eftermiddag.

Olof Mellbergs bundtropper gik til pause med et point inden for rækkevidde, men to minutter midt i anden halvleg blev dyre for gæsterne.

Først bragte Per Frick Elfsborg foran fra straffesparkspletten, og siden gjorde Jeppe Okkels det til 2-0 for værterne.

Okkels blev spillet fri i venstresiden af feltet og klaskede efter et enkelt træk bolden ned i målhjørnet bag Alexander Nilsson, som afløste skadede Anders Lindegaard på gæsternes målstreg.

Max Diskerud reducerede en enkelt gang for Helsingborg, som med 1-2 mod Okkels og indskiftede Frederik Holst ikke fik livsvigtige point med hjem fra Borås.

De dumpede derimod ned på sidstepladsen og har med to kampe igen fortsat to point til den 14. plads, som giver en ekstra livline med en billet til nedrykningsplayoff.

At afstanden ikke blev større kan Helsingborg takke Djurgården for, da de slog Kalmar med sikre 3-0. 

På Friends Arena i Stockholm lykkedes det Andreas Skovgaards Örebro at snuppe en 2-0-sejr hjem med hjem fra mødet med AIK.
 


Af Casper Baunsgaard
Tirsdag 18. maj
Mandag 17. maj