LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Okosun om opstigning: Har troet på mig selv

| Superligaen | 2 kommentarer
Fra fattigdom til FCM-profil: Sanneh fortæller om sit gamle liv i Gambia
Steinlein om FCM's ambitioner: Vi vil være det nye FCK
Jakob Poulsen: Selvfølgelig føler man sig lidt som en skurk
Highlights: Poulsens første brændte straffespark i Superligaen sikrede AGF point
Investeret i ni nye navne: FCM har evalueret sin forretningsplan
Okosun om opstigning: Har troet på mig selv
Foto: FC Midtjylland

Infoboks

FC København - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (25/11)
bet365 2,25 3,60 2,90
NordicBet 2,29 3,60 3,05
Oddset 2,30 3,45 3,10
YouBet 2,25 3,50 3,05

Se Premier League og Superliga 

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
For fire år siden var Simon Okosun klubløs. Nu jagter midtbanespilleren spilletid hos de danske mestre FC Midtjylland.

FC Midtjylland har handlet flittigt denne sommer, og den 24-årige midtbanespiller Simon Okosun er ét af de nye ansigter hos de danske mestre.

Han er en del af en førsteholdstrup med mere end 30 spillere. En stor kontrast til AC Horsens’ spillerfattige opstart for bare et år siden.

- Alle har kvalitet, så niveauet til træning er megahøjt, men det er faktisk ikke første gang i min karriere, at jeg prøver at være i en trup med plus 30 spillere, så det er ikke så mærkeligt endda, og jeg løber ikke og tænker over, hvor jeg var for et år siden, siger Okosun til bold.dk.

Klar fra dag ét

For fire år siden - i efteråret 2014 - havde Okosun efter sin afsked med AB en periode som klubløs, inden han i november skrev med den italienske Serie C-klub Grosseto, hvor han ligeledes var del af den stor trup.

Forestillede du dig dengang, at du skulle spille for de danske mestre fire år senere?

- Jeg havde måske ikke lige tænkt det så specifikt, men jeg har troet på mig selv hele vejen igennem.

- Og jeg glæder mig meget over at være i FCM nu. Med så mange gode spillere omkring mig, kan jeg ikke undgå at rykke mig yderligere, siger Okosun og tilføjer om sine muligheder for spilletid:

- Jeg tror 100 procent på mig selv, og jeg går benhårdt efter spilletid - ligesom alle de andre gør det. Man har altid brug for lidt tilvænning, når man kommer til en ny klub, men der kommer ikke til at gå et halvt år eller noget. Jeg er klar til at spille fra dag et.

- Dog har jeg været lidt ude i opstarten og er først begyndt at træne fuldt med nu, så vi må se. Jeg giver den en fuld skalle, og så må vi se, hvad Jess vælger.

Bedst som 8'er

Okosun skal blandt andre konkurrere med spillere som Jakob Poulsen, Tim Sparv og Janus Drachmann om spilletiden på den centrale midtbane.

- Jeg mener selv, jeg er bedst som en 8’er, der kan både gå med frem, men også være med til at forsvare.

- Men jeg kan også sagtens spille en 6’er eller en af de andre pladser på midtbanen, hvis det er påkrævet, siger Okosun.

Okosun scorede ni mål i 34 kampe for AC Horsens i sin debutsæson i Superligaen.

mikael@bold.dk

Se Premier League og Superliga  Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

2 kommentarer

1adf5h 07:04          
En rigtig vendelbo..
bruger 170969 13:05          
Han bliver spændende at følge
Onsdag 21. november
Tirsdag 20. november