Luk

Ole Nielsen: Friis er en dygtig substitut til Flø

| NordicBet Liga | 2 kommentarer
Ole Nielsen: Friis er en dygtig substitut til Flø
Foto: Vendsyssel FF

Vendsyssels sportsdirektør Ole Nielsen føler, at konkurrencen på målmandsposten er rigtig god efter tilgangen af Peter Friis.

Vendsyssel har sagt farvel til Michael Tørnes, og mandag har klubben så præsenteret Peter Friis som ny konkurrent til Nicolai Flø.

Sportsdirektør Ole Nielsen kender Friis fra deres fælles tid i Viborg, og han ved derfor præcis, hvad målmanden står for.

- Det har været vigtigt for os at bevare et stærkt målmandsteam, som kan presse og udfordre hinanden i den daglige træning, siger Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

- Med Peter Friis Jensen får vi en rigtig dygtig substitut til Nicolai Flø, og vi mener, at vi på målmandsposten står godt rustet til den kommende sæson, der begynder om ikke så længe

- Både cheftræner Johnny Mølby og jeg kender Peter fra tidligere, og vi ved, at vi får en rigtig dygtig målmand, der arbejder stenhårdt til daglig for at forbedre sig, og som tidligere har spillet på allerøverste niveau i flere Superligaklubber.

Peter Friis har senest været i Silkeborg, men hans kontrakt udløb denne sommer.


Af Sara Margren

2 kommentarer

kimTell 13:58          
Jeg kunne ellers godt se for mig, at Flø havnede i fx OB eller AGF.
MikkelF 17:02          
Flø har niveau til superliga og potentiale til mere. Spørgsmålet er om han aktuelt har niveau til OB og AGFs ambitioner. Tror de sigter højere.
Tirsdag 23. juli