Luk

Oliver Abildgaard blandt de bedste i Rusland

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Nizhny Novgorod - Rubin Kazan
Premier League (05/12)
Oddset 3,30 3,30 2,15

Oliver Abildgaard spillede hele kampen for Rubin Kazan mod Lokomotiv Moskva, hvor danskeren imponerede, og derfor er han på ugens hold i den russiske Premier League.

Oliver Abildgaard fortsætter med at imponerer i den russiske Premier League, hvor han har været fast mand hos Rubin Kazan.

I den seneste runde spillede den tidligere AaB-spiller samtlige 90 minutter, da Rubin Kazan måtte nøjes med at spille 2-2 mod Lokomotiv Moskva, hvor Anders Dreyer kom på tavlen.

Abildgaard spillede en stor kamp på den centrale midtbane, og derfor er han også blandt de bedste spillere i denne runde, da han er med på rundens hold hos whoscored.com.

Her er danskeren en del af en midtbane, hvor bedste mand ifølge mediet er brasilianske Malcom, som blev noteret for en assist i Zenit Sankt Petersborgs 1-2-nederlag til Arsenal Tula.

25-årige Oliver Abildgaard står noteret for ni kampe i denne sæson for Rubin Kazan, hvor han har bidraget med tre assists.

Rundens hold i den russiske Premier League

Anton Kochenkov, Arsenal Tula

Mario Fernandes, CSKA Moskva
Ivan Ordets, Dinamo Moskva
Maxim Karpov, Khimki
Tonny Vilhena, Krasnodar

Malcom, Zenit Sankt Petersborg
Kings Kangwa, Arsenal Tula
Oliver Abildgaard, Rubin Kazan
Chidera Ejuke, CSKA Moskva

Vladislav Sarveli, Samara
Mateo Cassierra, PFC Sochi


Af Raymund Nelausen

4 kommentarer

BaresiMaldini 23:16          
Mon ikke Hjulmand snart kan bruge Abildgård eller Billing fremfor elendige Mathias Jensen
grumblesnake 23:53          
Nu er Abildgård jo defensiv midt, så det er hovedsageligt Nørgaard han skal konkurrere med. Desuden forventer jeg også at Jensen kommer til at løfte sit niveau hvis han bliver ved med at få spilletid i Premier League. Han skal selvfølgelig også demonstrere sin berettigelse på landsholdet lidt oftere, men at kalde ham elendig er alligevel at smøre lidt tykt på. Han gjorde det hæderligt til EM og har selvfølgelig skulle bruge lidt tid på at komme tilbage til sit niveau ovenpå sin skadespause.

Som situation er nu, er Abildgård og Jønsson nok afhængige af afbud.
Crix87 02:03          
Virker generelt til at russisk fodbold er faldet noget i niveau de sidste 5 - 10 år.

Uden at følge russisk fodbold indgående ser det ud som der er markant færre penge I ligaen end tidligere.
Jussi 07:55          
Mon ikke Hjulmand snart kan bruge Abildgård eller Billing fremfor elendige Mathias Jensen

Som grumblesnake så pædagogisk forklarer dig i dit håbløse indlæg, er der altså forskellige roller på midtbanen.

Og så er det helt utroligt, at Jensen skal have det prædikat (garanteret) på baggrund af kampen mod Færøerne, hvor han så alligevel var kampafgørende.

Og … så så du ham vist ikke forleden mod Chelsea.

‘Elendig’. Tag dig sammen.
Mandag 29. november