Luk

Oliver Christensen: Jeg er fit og klar til kamp

| Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

Preußen Münster - Hertha Berlin
DFB Pokal (26/10)
bet365 7,00 5,00 1,33

Oliver Christensen gør efter to uger i Hertha Berlin status over tilværelsen i et interview med klubben. Her fortæller han, at han venter på sin chance, men er klar nu.

Den tidligere OB-målmand Oliver Christensen skiftede denne sommer til Hertha Berlin, hvor en ny tilværelse både som fodboldspiller og menneske er påbegyndt.

I et interview med klubben fortæller han om sine første to uger i klubben og byen. Det lader til at gå godt, og derfor har den 22-årige målmand også ambitionerne i orden.

- Som en ung målmand bliver jeg nødt til at være tålmodig, det ved jeg. I fodbold ved du dog aldrig, hvad der sker. Jeg har allerede spillet en A-landskamp en enkelt gang, fordi fire andre målmænd var aflyst, udtaler Christensen.

- Jeg ved at mine chancer for at spille er mindre i starten. Men når den kommer , vil jeg være klar med det samme.

- Jeg er ung og ønsker at lære – det er derfor, jeg er kommet til Berlin. Vi har allerede spillet træningskampe, og jeg vil bevise mig selv der først, så jeg snart kan vise det i konkurrence.

Christensen fortæller videre, at han føler sig godt tilpas i træningen, selvom den er hårdere, end han er vant til fra Danmark. Til gengæld føler han sig godt med i det tyske sprog, som han forstår og håber på snart at kunne mestre fuldstændigt, så det hele bliver lettere.

I forhold til sin umiddelbare situation i klubben forud for holdets opgave i Bundesligaen i weekenden mod Bochum melder Christensen sig klar.

- Jeg ved ikke, om jeg kommer til at være i Bochum, men selvfølgelig håber jeg det. Jeg er fit og klar. Hvis ikke træner jeg her i Berlin. Jeg har spillet et par kampe i Danmark denne sæson, så jeg er i god form, mener Christensen.

Den unge, danske målmand kan få chancen søndag, når Hertha Berlin tager til Bochum.

Hertha har tabt alle deres første tre kampe i den nye sæson og lukket ti mål ind, hvoraf halvdelen af dem kom i sidste runde mod Bayern München i en 0-5-afklapsning. Måske der derfor kommer en mulighed til den danske keeper tidligt i sin tyske karriere.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Søndag 24. oktober