Luk

OM-chef savnede tredje mål: Sætter lid til Porto

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Marseille - Olympiakos 2-1
Champions League gruppe C
33' 0-1 Mohamed Mady Camara
55' 1-1 Dimitri Payet
75' 2-1 Dimitri Payet

Marseille satte stopper for en stime på 13 Champions League-nederlag i træk, da holdet vandt 2-1 over Olympiakos. Marseille-lejren ærgrer sig over sejrens størrelse, for man er fortsat sidst i gruppen.

Der var stor forløsning at spore i Marseille-lejren, da holdet satte en stopper for en stime på 13 Champions League-nederlag i træk med en 2-1-sejr over Olympiakos tirsdag aften.

Men sejren var et mål fra at være stor nok til også at gå forbi Olympiakos i kampen om en billet til Europa League-slutspillet, og det ærgrer cheftræner Andres Villas-Boas, der nu sætter sin lid til, at Porto gør det onde ved Olympiakos.

- Vi bad spillerne om at blive ved at presse fremad, og det var det, de gjorde i anden halvleg. Det var meget vigtigt for kampen. De fandt styrken til at blive ved at fighte, og det blev vi belønnet for. 

- Jeg er meget glad på holdets vegne, men uheldigvis fik vi ikke det tredje mål, som ville have sendt os foran Olympiakos i gruppen, siger Villas-Boas til RMC Sport og tilføjer:

- Nu må vi tage til Manchester og give alt, vi har, mod City. Vi sætter vores lid til, at Porto gør arbejdet mod Olympiakos.

Marseille og Olympiakos er á point inden sidste runde. Både City og Porto er sikret avancement fra Champions League.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 19. januar