Luk

Oostende og Hjulsager slog Anderlecht ude

| 1. Division A | 2 kommentarer
ØV! Hjulsager bliver skadet i Oostende-triumf mod Kompany og co.
Oostende og Hjulsager slog Anderlecht ude
Foto: Getty Images

Andrew Hjulsager fik 70 minutter i benene, da Oostende søndag på udebane vandt 2-1 over Anderlecht.

Det er ikke hver dag, eller hver sæson, så langt fra, at Oostende får skovlen under det belgiske storhold Anderlecht, og især ikke på udebane, men søndag blev dagen for Andrew Hjulsager og co.

Hjemmeholdet bragte sig ellers planmæssigt foran, da Michel Vlap krøllede en bold ind i målhjørnet efter 13 minutter til 1-0.

Kort tid efter udlignede Ronald Vargas, da han kom løbende til en flad bold i feltet og kanonerede den ind.

Andrew Hjulsager blev skiftet ud efter 70 minutter, og fem minutter efter slog hans holdkammerater til igen, da Fashion Sakala på kanten af offside modtog en aflevering i feltet og styrede den i mål til 2-1-sejr i premieren i Jupiler League. 
 


Af Thor Carlskov

2 kommentarer

proege 16:59          
Ikke nogen god start kompany har fået som spillende træner
aldente 17:42          
Fashion Sakala! Med det navn kan man nå uanede højder.
Fredag 23. august