
Det har været en god uge for AaB, der mandag slog Horsens med 5-0 og søndag tildelte FCK et nederlag på 0-1.
Derfor blæser der positive vinde over Nordjylland, hvor optimismen blomstrer, fortæller Jakob Ahlmann til Eurosport.
- Det er en magisk aften i Aalborg. Det er fantastisk, vi var skidt på hjemmebane i sidste sæson, og nu er vi startet fantastisk med en pragtkamp i dag (søndag, red.), sagde Ahlmann til Eurosport og fortsatte.
- Det er klart, at efter sådan et par kampe, så er der optimisme i Aalborg, og det kan forhåbentligt føre til noget rigtig godt. Men vi er også bevidste om, at det har været op og ned.
AaB er noteret for fire sejre, en uafgjort og tre nederlag i sæsonen.


AaB
3F Superliga


































